onsdag den 12. maj 2010

Entré priser

250 kr. for hele weekenden incl. mad, kaffe og overnatning

Dagsbilletter:

125 kr. for hele lørdagen. incl. mad og kaffe

150 kr. for hele søndagen. incl. mad og kaffe


Øl, vand og vin kan købes til rimelige priser.

PROGRAM

PROGRAM for AASEN FOLKEFEST *

i pinsen 22-23-24.maj.


LØRDAG


9.00-10.00

Morgenmad


Formiddag og eftermiddag: workshops

10.30-13.00

Italiensk sang v. Kjerstin Norén

Filmiske benspænd v. Barbara Boje Bohr & Anne

Pilegaard Petersen

Danseimprovisation v. Anna-Olivia S. Christesen


13.00

Frokost


15.00-17.30

Ballader v. Elisabeth Groot

Fluxus v. Mogens Otto Nielsen

Country & Cake v. Rikke Poder, Camilla Bast, Lea Høyrup

Nedergaard & Anne Lindaa Leavy


17.30

Teatersal

Mungo Park Kolding

Rebekka Owe: "Ankomst"


19.30

Aftensmad


Kl. 20.30

Teatersal

Mungo Park Kolding

Christine Sønderris: "En aften med Johnny"


Kl. 22.00

Filmopvisning


Kl. 23.00

Alaya Stoffer Hjorth: "LadysRobe"


Derefter:

DJ og Fest

lille bål


SØNDAG


9.00-11.00

Morgenmad


10.00

Morgenyoga v. Kristina Jørgensen


11.00

Udendørs

Ballade-opvisning/

Elisabeth Groot: “Spedejens Spådom”


12.00

Teatersal

Beatforedrag v. Jakob Paludan Wogensen & Mads

Løfbjerg Scheibye


13.00-14.00

Frokost


14.15

Teatersal

Mungo Park Kolding

Jesper Riefensthal: "Tudsen"


15.15

Dansesal

“Linus læser op” v. Linus Carlsen


16.00

Dansesal

“Kører om natten” musik: Sune Hede & Helga

Rosenfeldt-Olsen


17.00

Altan/Dansesal

Claus Ørntoft: Åsens Vartegn


18.00

Teatersal

Mungo Park Kolding

Morten Brovn: "Det usynlige"


19.00

Aftensmad

“Holgers Bryllupsorkester”

spiller under maden


21.00

Det ny maskehus

“Tales of Murder & Dust”


22.30

Det nye maskehus

“Bagdad Beat”


DJ og Fest


Bål!


MANDAG.


9.00-10.00

Morgenmad


10.00-12.00

Oprydning.

* ændringer kan forekomme - mere komme til

mandag den 10. maj 2010

"Ankomst" (PÅ PROGRAMMET)

"Ankomst"
med Rebekka Owe fra Mungo Park Kolding
Medvirkende: Rebekka Owe
Manuskript: Rebekka Owe

Når vi ikke kan flygte fra os selv
Det er uvejr. Der er forsinkelser i lufthavnen. En travl karrierekvinde får en ubehagelig opringning. En journalist truer med at afsløre hendes skjulte fortid. En tid, hvor hun gjorde noget, som hun aldrig ville gøre i dag. Eller ville hun?
Hendes dramatiske fortid bliver rullet frem i skarpe flashback-sekvenser, der langsomt afslører sandheden om den, hun er.
ANKOMST er en gribende forestilling om at ville flygte fra sig selv.


søndag den 9. maj 2010

"LadysRobe" (PÅ PROGRAMMET)

"LadysRobe"
- med Alaya Stoffer Hjorth

Musik: Anders Bang Kiertzner
Iscenesættelse: Alaya Stoffer Hjorth

En blodfattig performance med reb.

Som en udtørret flagermus hænger Lady og venter på Grev Dracula. Hun har hængt sådan i mange år, alt for blodfattig til at blive taget i betragtning. Det er mange år siden, hun sidst har haft varmt blod i kroppen. Alligevel gør hun sig til i rebet og fikserer sig selv som en flue, der frivilligt er fløjet ind i edderkoppens spind og drømmer om den dag, hvor Grev Dracula atter orker at suge i hende.

www.alaya.dk

fredag den 7. maj 2010

Danseimprovisation (PÅ PROGRAMMET)



Slip dig selv løs i improvisationens univers.
Det smukke ved improvisation er, at alle kan være med - Hvis du har et åbent dansehjerte, og ikke er bange for kropskontakt.

Gennem forskellige øvelser prøver vi i fællesskab at hjælpe hinanden på vej mod en større forståelse af vores kropsmønstre.
Udforsk dit eget personlige kropssprog. Prøv at lytte til din krops og andre kroppes impulser. Prøv at mærke dig selv i et rum og i en gruppe.

Det eneste der kræves er, at du møder op og giver det en chance.
Også husk lige tøj du kan bevæge dig i.

Workshopsholder:
Anna-Olivia Somer Christesen
(Dansestuderende i München)

"Tudsen" (PÅ PROGRAMMET)

"Tudsen"
med Jesper Riefensthal fra Mungo Park Kolding

Manuskript: Jesper Riefensthal
Instruktionskonsulent: Anders Lundorph
Dramaturgisk konsulenter: Jesper Wung-Sung, Esben Nedenskov Pedersen

En djævelsk komedie

En mand sætter en dag en spade i benet på en tudse ude i sin have.
Det skulle han aldrig have gjort.
En enorm vrede vælter ind over ham og forgifter hans sind. Alt og alle får en på hatten i denne djævelsk komiske monolog – ikke mindst manden selv.
Jesper Riefensthal har skrevet historien om vi menneskers selvfedme og naturens kraft.


onsdag den 28. april 2010

"Det usynlige" (PÅ PROGRAMMET)

"Det usynlige"
Monolog med Morten Brovn Jørgensen fra Mungo park Kolding
Manuskript: Jakob Hirdwall
Instruktionskonsulent: Moqi Simon Trolin
Dramaturgisk konsulent: Jens Svane Boutrup

Svovlende samfundskritik

Mød skuespilleren, der har fået nok. Nok af kommercielt tv, Se & Hør, reklamebranchen og mediernes magt.
Med drastisk humor og et inderligt ønske om at diskutere vores samtid, holder han nu sit livs første foredrag.
Her stiller han et afgørende spørgsmål: Hvilket samfund vil vi leve i? Og er det så det samfund, vi er ved at skabe?

"En aften med Johnny" (PÅ PROGRAMMET)



"En aften med Johnny"

Monolog med Christine Sønderris fra Mungo park Kolding
Manuskript: Kate Pendry
Instruktionskonsulent: Sophie Lauring
Oversættelse: Nina Larissa Basset


Et provokerende stand- up-show

Johnny er ikke hvem som helst, og alligevel er han.
Han er dum og intelligent og hyklerisk, indsigtsfuld og sød og pissehamrende irriterende!
Nu træder Johnny op på scenen en gang for alle, for at sætte en stopper for illusionen om ligestillingen.
Mænd og kvinder: forbered jer på en rablende og provokerende opsang til idéen om de ligestillede køn!

søndag den 25. april 2010

Claus Ørntoft skaber nyt vartegn til Aasen

Åsen Teater bestilte for et halvt år siden et nyt vartegn hos Claus Ørntoft. Han vil på Åsen Folkefest fortælle om sit arbejde.

Claus Ørntoft er billedhugger. Han arbejder i granit. Han kan forvandle stenen til dyr, fabelvæsner og mennesker, som emmer af energi. Senest har han skabt figurgruppen "Ulvetid", hvor fire ulve i flok bliver selve billedet på vildskaben i rovdyret, når det går i flok. Flokken står nu på Nørre Uttrup Kaserne. Claus Ørntoft går efter kernen, kernen i stenen og kernen i menneskets eksistens.

Claus Ørntoft er netop nu i gang med en større opgave til Marselisborg Slotspark i Århus i anledning af Dronningens 70-års fødselsdag. Det bliver 3 store løver.

Claus Ørntoft er på programmet søndag d. 23.5 kl. 16. Der vil på Åsen under folkefesten blive udstillet modeller af hans arbejder.

tirsdag den 20. april 2010

Beat-foredrag (PÅ PROGRAMMET)



At være beat er at stå på et gadehjørne og være sindssygt høj.” – Gregory Corso

Dylan, Dan Turèll, Beatles og Peter Laugesen har rødder i den, men hvad er beat? Dyk med os ned i den amerikanske beatgenerations visionære verdensanskuelse og måder at tænke skriften på, hvor jazzens rytme og spontanitet i samspil med stoffer og fri seksualitet var drivkraften for Allen Ginsberg, Jack Kerouac og i Danmark Dan Turèlls opgør med konformiteten. Ved hjælp af tekstlæsninger, anekdoter, oplæsning og engagement vil vi give en indføring i 50’ernes amerikanske beatlitteratur og dens senere forgreninger. At være beat er...

Foredragsholdere:

Jakob Paludan Wogensen & Mads Løfberg Scheibye


tirsdag den 13. april 2010

Tales of Murder and Dust (PÅ PROGRAMMET)




Sekstetten Tales of Murder and Dust formår at flette lyden af støv, ørken, skumring, skygger, månen, og cowboys sammen til en række stemningsfulde, dragende og filmiske kompositioner. Lydbilledet er intenst og til tider hypnotisk, hvilket opfordrer til, at publikum både lytter til, føler og følger musikken hele vejen ind under huden.

“Når TOMAD trækker al tempoet ud, og lader det forblæste og støvede stå tilbage, kan de noget helt unikt. De lange mellemspil, hvor guitarerne glider helt ud til hjørnerne, og violinen antyder mere end spiller, fungerer simpelthen så godt….”

Skriver Gaffas anmelder om en koncert i København tidligere på året.

I starten af 2009 udgav Tales of Murder and Dust EP’en Peyote, som ligeledes fik flere rosende ord i Gaffa med på vejen som månedens demo:

Guitarflader, twang og akustisk spil lægges i lag oven på de meget monotone trommer med masser af rum. Nogle gange er der også vokal, men den virker sjældent særlig vigtig i det samlede lydbillede. Sangene er skrevet med sikker hånd, og de gode melodier lider ikke under af, at stemningen er vægtet højere i mikset. Det hele holdes langt nede i tempo, men det bliver ikke kedeligt på noget tidspunkt.... Trommernes brug af tamburin og kantslag er lækkert, og trækker også tankerne hen på ting som Black Angels.”

Soundvenue skrev dette om Ep’en da de valgte TOMAD til Soundvenue selected:

”Rent stilmæssigt lyder gruppens hjemsøgte sange som en blanding af spaghetti-westerns, Mazzy Star og lange ensomme nætter i en hytte på ødemarken. Man trakteres både med folk-agtige melodier, klagende narkotisk countryrock, messende flerstemmig sang og pletvise doser af den fineste, knitrende guitarstøj.”

Ep’en fik også en rosende anmeldelse med i det Århusianske musik blad Geiger:

”Det er musik, man har lyst til at synke ned i. En musik, der svøber sig om én”.

Bandet fra Århus har delt scene med navne som Crystal Stilts, Wooden Shjips og The Blue Angel Lounge. Derudover spillede Tales of Murder and Dust til Århus Festuge 2009. Det er planen at Tales of Murder and Dust udgiver nyt materiale i løbet af 2010.

Bandmedlemmer:

Kathrine Kaspersen – Violin, vokal

Kristoffer Vilsgaard – Guitar, vokal

Simon Toftdahl – Bas, vokal

Kasper Resen – Orgel, percussion

Jacob Jensen – Trommer

Christian Sinding Søndergaard – Guitar, vokal

Myspace:

http://www.myspace.com/talesofmurderanddust

onsdag den 7. april 2010

ÅSEN FOLKEFEST!


Åsen Teater lever, har det godt og holder folkefest i pinsen (lørdag og søndag d. 22. og 23. maj 2010)


Folkefesten er en hyldest til kulturen, naturen og fællesskabet. Lørdag vil der være forskellige workshops, hvor du er med til at skabe både indhold og rammer omkring festen.

Der vil bl.a. være mulighed for at hacke løs i ny og gammel elektronik, danse, spille teater, lave amuletter, deltage i en skrive- og litteraturworkshop osv. Vi opdaterer løbende programmet.

Vi afslutter dagen med en fest.

Søndag præsenteres resultaterne af lørdagens workshops, og der er koncerter og Dj's hele dagen, bål om aftenen og fest.


Arrangementet afholdes i Åsens ånd: vi mødes omkring kunst og kultur, og hjælper så hinanden med det praktiske arbejde.


Du er velkommen fra fredag aften og vi slutter af i fællesskab efter oprydning mandag formiddag.



Transport:

Der bliver arrangeret busser fra København og fra Kolding via Aarhus.

Priser og afgange oplyses senere.


Betaling:

Prisen for hele weekenden: Kost, logi, workshops, koncerter etc. er 250 kr. Udover det vil der være bar med drikkevarer til (meget) rimelige priser.



Tilmelding: senest søndag, d. 9. maj 2010 til Aasens hjemside: www.aasen.dk

Betaling sker samtidig med tilmeldingen.

Italiensk sang (PÅ PROGRAMMET)

Jeg vil arbejde med to italienske sange, en traditionel, Bersagliere (som betyder skarpskyttere) og en moderne ballade af Giovanna Marini om Pier Paolo Pasolinis død.
Vi arbejder med stemmekraft, fortolkning og okomplicerede men effektfulde harmoniseringer - så som jeg een gang lærte det på Teustaccioskolen for folkemusik og jazz i Rom i halvfjerdserne.

Kjerstin Norén

mandag den 5. april 2010

Filmiske Benspænd (PÅ PROGRAMMET)









I bedste Leth og Trier-stil udfordrer vi jer og os selv til at dykke ned i en (kendt) udvalgt filmscene. Ved at opstille benspænd håber vi på at kunne fremprovokere fantastiske nye sider af et bekendt materiale, samt udfordre os selv til at tænkte kreativt for at løse opgaven. Hvad kan skabes med et kamera på kort tid? Vi har al udstyr, alle er velkomne, uanset erfaring og forudsætninger – kom og leg…

onsdag den 24. marts 2010

Ballade med Elisabeth Groot fra Danseteatret NordenFra (PÅ PROGRAMMET)



Sang, dans og fortællinger er en bærende del af den menneskelige kultur og natur. Sange giver os bedre kraft og styrke til at udtrykke det liv vi har, og det liv vi drømmer om.

Workshoppen er en eftermiddag med hyrderåb, balladesang, og dans.

Sangene er historier. De sørgelige, de sjove, de frække. Lad os se hvor vi ender?

Når du begynder at arbejde med alle disse ting bliver du bedre til at udtrykke dig. Du får energi og glæde fra dig selv, til dig selv og til andre.”

Elisabeth Groot er inspireret af gamle danske balladesangere, Nina Hagen, vinden og havet. Og har de sidste 20 - 25 år sunget ballader og danset, så det er til at blive helt svimmel af.

Elisabeth er leder af NordenFra, som er et moderne eksperimenterende danseteater med fødderne plantet i den danske muld.

Hun har undervist og optrådt i mange forskellige sammenhænge fra Skagen til Kina over Georgien og Afrika.

Måske kaster hun også sine 7 pinde og forudsiger fremtiden, hvem ved. Læs mere på www.nordiskkraft.dk under specialiteter.

torsdag den 4. marts 2010

Mogens Otto Nielsen FLUXUS WORKSHOP (PÅ PROGRAMMET)


FLUXUS WORKSHOP

Mød en af de store, nordjyske,
eksperimenterende kunsterne
Mogens Otto Nielsen,
"Atmosphere Controlled",
og vær med til at skabe nye
overraskelser.

Mogens Otto Nielsen og Aalborg-FLUXUS
”En særlig finhed nåede Mogens Otto Nielsen der forlod de finkulturelle rammer i kunstens snobbe-byer for at lave sit eget center for efter-FLUXUS og frisk luft i Hjallerup. ”Atmosphere Controlled” (kontrolleret atmosfære) blev et lille uafhængigt halvt- situationistisk kulturlaboratorium.
Han kom fra en lille happening-kres i Aalborgs 70ere der holdt en vis række FLUXUS-agtige eksperimenter flydende. Fra den kres kom også Jens Birkemose som hentede sit første afsæt ved hjælp af objekter til de magiske-mystisk-mørke malerier og bøger han senere udviklede i Paris.
Mogens Otto lavede luftige sager. På det internationale mail-art-net er han, sammen med William Louis Sørensen, en af de danskere der er havnet i flest internationale samlinger. Lyserøde selvlysende breve, happenings på line, hatte af badminton-bolde og forårslysende genstande svævende i frossent vand. Isskulpturer. Med de ting er ”Atmosphere Controlled” begyndelsen til et internationalt frit, selvstyrende eksperiment-center.
Fra: Modernisme i dansk malerkunst, Jens-Jørgen Thorsen.

torsdag den 25. februar 2010

Ord! (Åsens spokenword-scene)


Ord! er Åsens spokenword-scene, hvor der til folkefesten vil være rigeligt med albuerum til både ånd og palaver. Vi opdaterer løbende programmet... (og opfordrer alle der har ord til deling til at kontakte os!)

Pinsemorgenyoga (PÅ PROGRAMMET)

Hvad enten du er på vej i seng efter at have set pinsesolen danse, eller du vågner op frisk og veludhvilet søndag morgen, er du velkommen til en times morgenyoga.
Yoga strækker kroppen ud og samler sindet, og det bliver hverken avanceret eller alt for anstrængende, så mød op uanset om du er nybegynder eller øvet.
Kom til en times stræk og bøj og få energi og styrke til resten af søndagen.

Mange hilsner fra Kristina Jørgensen
(autoriseret pinsemorgenyogainstruktør)

Country & Cake! (PÅ PROGRAMMET)


En hyggelig eftermiddagsaktivitet for alle.
Medbring garn, pinde, broderiudstyr, hæklenål mm., så står vi klar med opskrifter og god solid håndarbejdsvejledning.
Det hele bliver akkompagneret af hjemmebagt kage og countrymusik (og måske en lille gibbernakker)

Vi udstiller/sælger søndag

Workshopsholdere:
Rikke Poder
Camilla Bast Nielsen
Lea Høyrup Nedergaard
Anne Lindaa Leavy

torsdag den 18. februar 2010

Bagdad Beat (PÅ PROGRAMMET)

Begyndelse på Bagdad Beats musikalske rejse finder sted i efteråret 2007, hvor medlemmerne finder sammen på Dronninglund Gymnasium. I foråret 2008 vinder Bagdad Beat under navnet Revyorkestret konkurrencen "Byens Bedste Band" i Brønderslev kommune, og dette er startskuddet til en mere seriøs tilgang til musikken samt flere koncerter. I efteråret 2008 deltager orkestret i bandudviklingscampen "KeepOnRockin" og dette giver bandet et afgørende skub i den rigtige retning. Navnet bliver omdøbt til Bagdad Beat og det musikalske udtryk går i retning af mere eksotiske balkan- og klezmerklange blandet med solide rockreferencer og tilsat en sund portion galskab. Dette skal vise sig at være en god satsning, og i den efterfølgende tid slår Bagdad Beat sig fast som et lovende upcomingband i den nordjyske/ Aalborggensiske undergrund. Bandet deltager bl.a. ved finalen i den store BandBattlekonkurrence, og gør sig positivt bemærket ved upcomingfestivallen "WayUpNorth" samt laver en god optræden på SPOT-festivalen i Århus... Bandet indspiller desuden deres første EP i "KlingKlang" studiet. I sommeren 2009 står den på en række større udendørskoncerter og bland andet et job i Kildeparken foran 5000 opmuntrede mennesker. De mørkere tider er ingen hindring for de gæve balkanbrødre og flere forrygende koncerter med bl.a. andre prominente Balkanorkestre gør optimismen for den kommende og lysere tid stor.


http://www.youtube.com/watch?v=_V0WMoIxIhM

www.myspace.com/bagdadbeat
www.bandbase.dk/bagdadbeat

søndag den 7. februar 2010

Samarbejde








Pinse stemning på Åsen



Lars hilser godmorgen med sit horn.


Birthe forbereder rabarbara til velkomst kagen
Der bliver slået lejer


Når der bliver bygget på Åsen




onsdag den 3. februar 2010




Stemnings billeder fra Åsen: forberedelse til Håbets pris og koncert med "Pørtners Komplot"

mandag den 1. februar 2010



ÅSEN FOLKEFEST!


Åsen Teater lever, har det godt og holder folkefest i pinsen (lørdag og søndag d. 22. og 23. maj 2010)


Folkefesten er en hyldest til kulturen, naturen og fællesskabet. Lørdag vil der være forskellige workshops, hvor du er med til at skabe både indhold og rammer omkring festen.

Der vil bl.a. være mulighed for at hacke løs i ny og gammel elektronik, danse, spille teater, lave amuletter, deltage i en skrive- og litteraturworkshop osv. Vi opdaterer løbende programmet.

Vi afslutter dagen med en fest.

Søndag præsenteres resultaterne af lørdagens workshops, og der er koncerter og Dj's hele dagen, bål om aftenen og fest.


Arrangementet afholdes i Åsens ånd: vi mødes omkring kunst og kultur, og hjælper så hinanden med det praktiske arbejde.


Du er velkommen fra fredag aften og vi slutter af i fællesskab efter oprydning mandag formiddag.



Transport:

Der bliver arrangeret busser fra København og fra Kolding via Aarhus.

Priser og afgange oplyses senere.


Betaling:

Prisen for hele weekenden: Kost, logi, workshops, koncerter etc. er 250 kr. Udover det vil der være bar med drikkevarer til (meget) rimelige priser.



Tilmelding: senest søndag, d. 9. maj 2010 til Aasens hjemside: www.aasen.dk

Betaling sker samtidig med tilmeldingen.