torsdag den 18. februar 2010

Bagdad Beat (PÅ PROGRAMMET)

Begyndelse på Bagdad Beats musikalske rejse finder sted i efteråret 2007, hvor medlemmerne finder sammen på Dronninglund Gymnasium. I foråret 2008 vinder Bagdad Beat under navnet Revyorkestret konkurrencen "Byens Bedste Band" i Brønderslev kommune, og dette er startskuddet til en mere seriøs tilgang til musikken samt flere koncerter. I efteråret 2008 deltager orkestret i bandudviklingscampen "KeepOnRockin" og dette giver bandet et afgørende skub i den rigtige retning. Navnet bliver omdøbt til Bagdad Beat og det musikalske udtryk går i retning af mere eksotiske balkan- og klezmerklange blandet med solide rockreferencer og tilsat en sund portion galskab. Dette skal vise sig at være en god satsning, og i den efterfølgende tid slår Bagdad Beat sig fast som et lovende upcomingband i den nordjyske/ Aalborggensiske undergrund. Bandet deltager bl.a. ved finalen i den store BandBattlekonkurrence, og gør sig positivt bemærket ved upcomingfestivallen "WayUpNorth" samt laver en god optræden på SPOT-festivalen i Århus... Bandet indspiller desuden deres første EP i "KlingKlang" studiet. I sommeren 2009 står den på en række større udendørskoncerter og bland andet et job i Kildeparken foran 5000 opmuntrede mennesker. De mørkere tider er ingen hindring for de gæve balkanbrødre og flere forrygende koncerter med bl.a. andre prominente Balkanorkestre gør optimismen for den kommende og lysere tid stor.


http://www.youtube.com/watch?v=_V0WMoIxIhM

www.myspace.com/bagdadbeat
www.bandbase.dk/bagdadbeat

Ingen kommentarer:

Send en kommentar